NYT KRYDSTOGTSKIB: ICON OF THE SEAS
Træd ombord på verdens største krydstogtskib. Royal Caribbean introducerer Icon of the Seas – et nyt skib i en helt ny skibsklasse.
Icon of the Seas står klar fra januar 2024. Skibet sejler i Caribien fra Miami – med fast stop på Perfect Day at CocoCay.
Med en længde på 365 m og plads til 7.514 passagerer, indtager Icon of the Seas førstepladsen som verdens største krydstogtskib.
Glæd dig til et væld af spændende nyheder ombord på Icon of the Seas. AQUADOME med utrolige shows, et gigantisk badeland med 6 vilde vandrutsjebaner og SURFSIDE med aktiviteter for hele familien. Kahytterne er større og mange er indrettet til 3 og 4 personer.
Familiens favoritsted
SURFSIDE er et stay-all-day område for hele familien med ægte beach vibes. Plask løs i vandlandet SPLASHAWAY BAY. Børn med badeble kan boltre sig i BABY BAY. Ind imellem arkadespil og karruselspin ligger familievenlige spisesteder. Børn i alle aldre kan hygge sig i det prisvindende teenageområde Adventure Ocean® og Social 020 tæt på.
En pool til hvert humør
I CHILL ISLAND står den på ren afslapning med caribiske rytmer, pools og boblebade. ROYAL BAY POOL er den største pool til havs med rækkevis af liggestole nede i vandet. I SWIM & TONIC POOL er baren placeret direkte i vandet og DJ’en står klar til at skabe god stemning. Se solen gå ned i HIDEAWAY POOL – en infinity-pool svævende i 20 meters højde med 180 graders havudsigt. CLOUD 17 er et nyt tilflugtssted kun for voksne. Oasen er gemt væk på øverste dæk.
Adrenalinen får frit løb i THRILL ISLAND. Her venter CATEGORY 6 WATERPARK – det største vandland til søs med seks rekordstore vandrutsjebaner. Find modet til at erobre CROWN’S EDGE, dinglende 47 m over havet. Se også frem til nyheder på klatrevæggen, en kugleskør minigolfbane, sportsbane og den velkendte FLOWRIDER surfsimulator.
Eminent underholdning
Træd ind i den glitrende AQUADOME, hvor en hel verden af sanseopdagelser venter. Modige atleter udfører overmenneskelige stunts under et tårnhøjt, formskiftende vandfald i AQUATHEATER. Med spisesteder designet til at vække enhver kulinarisk nysgerrighed og loungespots der løfter din havudsigt til nye højder, er AQUADOME stedet for en fed aften i byen.
I ABSOLUTE ZERO kan du til aften se fortryllende skøjteshows på den nye runde isscene med professionelle artister. I løbet af dagen kan du selv prøve kræfter med skøjteløb på isbanen.
Mere om skibet
Søgekriterier Klik for at fravælge
Finder aktuelle krydstogter